bestemmer Smagen allevegne, hvor Fromhed betragtes som en Bestanddel af Fornemheden. Hun kunde have været Hustru til en høj tysk Embedsmand. Der kom kun noget fantastisk luksuøst i hendes Ydre ved de Smykker, hun bar, der i Virkeligheden næsten var uvurderlige og bestod af Ørelokker samt af en tredobbelt, meget lang Kæde af mildt straalende Perler, saa store som Kirsebær.
De fire Søskende havde hurtigt rejst sig. De bøjede sig og kyssede deres Moders Haand. Moderen saa med et reserveret Smil paa sit velplejede, men noget trætte og spidsnæsede Ansigt hen over deres Hoveder og rettede nogle Ord i det franske Sprog til Guvernanten. Saa gik hun hen til Glasdøren, de fire Søskende fulgte efter hende: Pigerne i Rækkefølge som deres Alder, efter dem Guvernanten, sidst Drengen. Af en eller anden Grund vendte han sig om, før han overskred Tærsklen, og da der ikke opholdt sig andre i Hallen, mødte hans ejendommeligt dæmringsgraa Øjne Aschenbachs, der, med sin Avis paa Knæene, hensunken i Betragtning saa efter Gruppen.
