Spring til indhold

Side:Mann Døden i Venedig.pdf/65

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

gjorde sig det mageligt i Liggestolen, som han havde trukket længere hen mod Havet, ind i det voksgule Sand.

Strandbilledet, dette Syn af sorgløst sanseligt nydende Kultur ved Randen af Elementet, morede og glædede ham mere end nogensinde. Den graa og lave Sø oplivedes allerede af vadende Børn, Svømmere, brogede Skikkelser, der med Armene under Hovedet laa paa Sandbankerne. Andre roede i smaa rød- og blaamalede Baade uden Køl og kæntrede leende. Udfor Capannernes udstrakte Linie, paa hvis Platforme man sad som paa smaa Verandaer, var der legende Røre og dovent henstrakt Hvile, Besøg og Passiaren, omhyggelig Morgen-Elegance ved Siden af Nøgenheden, der i dristigt Velvære nød Stedets Friheder. Foran paa det fugtige og faste Sand spadserede enkelte i hvide Badekaaber, i vide Skjortedragter i stærke Farver. I en vidtløftig Sandborg til højre, rejst af Børn, var der rundt om stukket Flag i alle Landes Farver. Sælgere af Muslingeskaller, Kager og Frugter udbredte knælende deres Varer. Tilvenstre, udenfor en af de Hytter, der stod paa