tilbage, og idet han rakte Haanden frem, hvilende paa et Ben, med den anden Fod paa Taaspidserne, havde han en henrivende Maade at vende og dreje Legemet paa, yndefuld og forventningsfuld, genert af Elskværdighed, behagesyg af adelig Pligt. Han kunde ligge udstrakt, med Badehaandklædet slynget om Brystet, den fint mejslede Arm støttet mod Sandet, Hagen i den hule Haand; han, der blev kaldt „Jaschu“, sad paa Hug ved Siden af ham og gjorde ham smuk, og intet kunde være mere fortryllende end det Øjnenes og Læbernes Smil, hvormed den udmærkede saa op til den ringere, den tjenende. Han kunde staa ved Randen af Søen, alene, afsides fra Familien, ganske nær ved Aschenbach, ― rank, med Hænderne sammenslyngede i Nakken, langsomt gyngende sig paa Fodballerne, og drømme ud i det blaa, medens smaa Bølger, der kom løbende, badede hans Tæer. Hans honninggule Haar lagde sig i Lokker ved Tindingerne og i Nakken, Solen skinnede paa Dunene paa den øverste Del af Ryggen, den fine Tegning af Ribbenene, Brystets Symmetri traadte frem gen-
