billede til Tilbedelse. Det var Rusen, og uden Betænkning, ja, begærligt bød den aldrende Kunstner den velkommen. Hans Aand grebes af Fødselsveer, hans Indre kom i Oprør, hans Hukommelse rejste ældgamle, fra hans Ungdom overleverede Tanker, der hidtil aldrig havde været gennemtrængte af hans egen Ild. Stod der ikke skrevet, at Solen vender vor Opmærksomhed fra de aandelige til de sanselige Ting? Den, hed det, skulde bedøve og fortrylle Forstand og Hukommelse paa den Maade, at Sjælen i Glæde helt glemmer sin egentlige Tilstand og med forbavset Beundring bliver hængende ved den skønneste af de af Solen beskinnede Genstande: ja, kun ved et Legemes Hjælp formaar den da at hæve sig til højere Betragtning. Amor bar sig i Sandhed ad ligesom Matematikerne, der viser de umyndige Børn haandgribelige Billeder af de rene Former: Saaledes benyttede ogsaa Guden sig, for at gøre os det aandelige synligt, gerne af menneskelig Ungdoms Form og Farve, som han til Redskab for Erindringen smykkede med al Skønhedens Afglans og ved Synet af hvil-
