97
Menneskeløget Kzradock
mig. Men min Hjerne arbejdede voldsomt paa at løsrive sig, paa at klargøre sig Situationen, paa at forstaa og paa at blive Herre over sig selv.
Der var et Øjeblik, hvor jeg følte, at nu begyndte min Vilje at røre paa sig. Den satte al sin Kraft ind paa at dreje mig ud af den sjælelige Plan, jeg stod i … idet den forsøgte ved en uhyre Anstrængelse at bevæge det lille yderste Led paa min Lillefinger. Ti kunde Viljen blot magte det, saa var jeg ikke mere lammet. Og medens Hjernen søgte tusend Fornuftgrunde for at naa det, der kunde overbevise den, arbejdede Viljen med Musklerne for at faa dem til at lystre …
Og tilsidst lykkedes det.
Det lykkedes mig tilsidst ved et pludseligt Angreb, der bragte Sveden frem paa min Pande, at bøje min Lillefinger. Og straks efter efter knyttede hele Haanden sig. En varm Blodbølge gled gennem mig — jeg kunde ogsaa bevæge Armen frit! Jeg mærkede hvorledes Lammelsen successivt gled bort fra mit Legeme. Endnu kunde jeg ikke røre Fødderne, men det vilde ikke vare længe. Jeg
