112
Menneskeløget Kzradock
Manuskriptet har jeg ikke villet læse før nu. Jeg var bange for de tætskrevne Ark, og aabenbart med Rette …
Jeg har benyttet de første Dage, da jeg atter var en fri Mand og i Besiddelse af min Fornuft, til en Udenlandsrejse. Jeg fortalte ingen, hvorhen jeg agtede mig. Jeg pakkede min Kuffert og tog afsted fra Gare St. Lazare. Med Iltoget rejste jeg til Dieppe, gik her straks ombord i den lille Damper. der fører over Kanalen, og naaede inden Aften Brighton, Endepunktet for min Valfart.
Det gjaldt for mig at faa at vide, om Lady Florence eksisterede eller ikke.
Det blev mærkelige og begivenhedsrige Dage.
Allerede i Toget fra Newhaven til Brighton oplevede jeg noget — jeg saa de to gamle Damer.
De sad i en I. Klasses Kupé. Jeg lagde Mærke til dem, fordi de begge holdt Ansigterne mod Kupévinduet og kiggede saa forskræmte ud. som om de var alvorligt bange for noget. Hos dem begge var Blikket verdensfjernt og tomt. Den ene var rødhaaret,
