Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/142

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

132

Menneskeløget Kzradock


denne forbandede Historie? udbrød Mr. Wells, og saa spørgende paa den døvstumme Hund. — … Jeg har Gang paa Gang rejst hele Skyskrabere af Tankeslotte for at klare denne Sag, og hvergang er de styrtede sammen. Jeg er ved at blive forrykt over ikke at kunne finde Løsningen. Det ender med, at det er mig, der er Kzradock, skønt vi har tre i Forvejen.

— Jeg tror selv paa en fjerde … indskød jeg.

— Men nu dette Skelet, hvem stammer det fra? Her foreligger øjensynlig en ny Forbrydelse af gammel Dato. Denne Kzradock, der ligger skeletteret her, er sandelig ikke vaarfrisk. Det har ellers været en Mand i sin bedste Alder, ikke paa noget Punkt affloreret. Han har, som De vil se, alle sine to og tredive Tænder velkonserverede; kun i én af dem sidder der en Guldplombe. Legeringen i dette Guld maa jeg have undersøgt; det kan maaske føre paa Sporet.

— Men hvorledes er De kommen herop i Hulen? frittede jeg.

— Det er de to gamle Damer, svarede Mr.