146
Menneskeløget Kzradock
Fjender. Jeg har aldrig haft Lejlighed til at benytte mig deraf … før nu! Jeg vil have hans røde Skalp, det skal være min sidste gode Gerning i denne Verden. — Jeg vil skalpere ham.
— For Himmelens Skyld, udbrød jeg, gør det ikke! Det vil kun føje en ny Forbrydelse til de øvrige …
— Paa ingen Maade, svarede Lady Florence. Hvad løber disse Folk og snuser efter. Hvad skal vi dog med disse idiotiske Detektiver, der skriver bindstærke Detektivromaner og ophidser Publikums Fantasi paa en sindssyg Maade. Jeg sætter Pris paa, at Privatlivet holdes helligt! Allerede fra Samsons Tid hed det, at Styrken sad i Haaret. Det maa vel ogsaa gælde Detektiver. Lad os derfor skalpere dem, naar Lejlighed gives. … Go on!
Jeg hørte en klagende Lyd i Luften. Var det Aandebarnet, der græd? Kunde det ikke taale at se Blod? Jeg ved det ikke, men det var maaske saaledes. Ti idet Lady Florence løftede Dolken, stødte hun med den frie Haand noget usynligt tilside. Hun bøjede sig
