162
Menneskeløget Kzradock
Hvad hedder den Datter?
— Hun hedder Florence.
Jeg var bleven bleg. Heldigvis lagde Værten ikke Mærke til det. Han sad og stirrede over mod Huset, som om han ventede en Befaling derovrefra. Hvert Øjeblik kiggede han ud af Vinduet.
Jeg iik Tid til at sunde mig.
— Og Florence bor hos Mødrene?
— Ja, i den sidste Tid har hun boet der. Men det er ogsaa et besynderligt Pigebarn. De skulde blot vide …
Jeg saa ud, som om jeg intet vidste. Men heller ikke jeg kunde lade være at se over paa Huset, en smuk, treetages Bygning med mange Vinduer. I det øverste Vindue. Kvistvinduet, sad en umaadelig stor Kat med Kroppen trykket tæt ind til Ruden, slikkende sin ene Pote.
— Ja, Huset ser saa roligt ud, sagde Værten. Men der gaar mange Ting for sig derovre. Vidste jeg blot fuld Besked …
Han bøjede sig frem imod mig og hviskede:
— Jeg skal fortælle Dem, hvad jeg ved.
