164
Menneskeløget Kzradock
underligste Steder. Der er Vandhaner overalt. Og nu skal jeg fortælle Dem en Ting, som vil forbavse Dem … Alle Trinene paa Trappen er løse … Jeg har altid en Fornemmelse, som om jeg gaar over en Faldgrube, naar jeg skal derop …
Jeg saa paa Værten og han paa mig. Saa rystede vi begge paa Hovedet.
— Men fortalte De mig ikke før, sagde jeg, at De undertiden hjalp de gamle Damer?
— Jo, sagde Værten. Det er ved Gud det allermest mærkelige. De bruger mig til at spionere for dem. Jeg skal gaa ude mellem Klipperne og vente paa Skud og Signaler. Men endnu har jeg aldrig hørt det Signal, der er det rigtige.
— Faldt der ikke nogle Skud derude i Formiddags?
— Hvor ved De det?
— Jeg var derude … jeg hørte det.
— Det var vist Mr. Wells, der skød, sag- de min Vært. Det var ikke det Signal, jeg ventede paa.
— Kender De Mr. Wells? spurgte jeg.
— Han er min Broder, svarede Værten.
