Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/175

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

165

Menneskeløget Kzradock


— Naa, saadan, sagde jeg. Saa begynder jeg at forstaa …

— Hvad begynder De at forstaa? Hvem er De? Er De maaske den Biografteaterdirektør, de har ventet derover?

Nu saa jeg unægtelig atter uforstaaende ud. Men jeg kunde ikke lade være. Jeg sagde, medens jeg stirrede stift paa Værten:

300 Favne Vand

Da rejste han sig pludselig, greb mig om skulderen og raabte:

— Hvor er Lady Florence?

— Hun er død, svarede jeg, greb en Stol og stillede den mellem ham og mig, idet jeg samtidig sikrede mig Retræten til Døren.

Men til min store Overraskelse udbrød han:

— Gudskelov!

Og straks efter:

— Hvad vil de dog sige derovre?

— Sig mig, spurgte jeg lidt efter, kender De en Mand, som hedder Renard de Montpensier?

— Nej.

— Kender De da en, der hedder Methusalem?