Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/178

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

168

Menneskeløget Kzradock


— Ser De, sagde Værten, de kalder paa mig derovre fra …!

Og i det samme gav han mig et Stød for Brystet, saa jeg trillede omkuld, og saa sprang han ud paa Gaden.

Jeg var hurtig paa Benene, optaget som jeg var af, hvad der foregik udenfor. Og jeg kom netop tidsnok ud paa Gaden til at faa Nøgleknippet i Hovedet, idet det dumpede ned fra Krogen, der var bleven sat i svingende Bevægelse indefra.

Det gjorde ondt, men jeg var ligeglad. Det var mig, der greb Nøgleknippet. Jeg var endelig Herre over Situationen.

Endelig Herre over Situationen!

Nu skulde mit Livs og min Skæbnes Gaade løses.