171
Menneskeløget Kzradock
Alt hvad der angaar Kzradock er blevet til sammen med ham. Min Sindssyge har skabt et helt Drama omkring en imaginær Hovedperson …
Jeg er nu klar over, at Løsningen paa alle Gaaderne findes i mig selv.
Ikke udenfor.
Min Sygdom har gjort mig til Digter. Og jeg har indsét, hvor frygteligt det er at være Digter.
Hvilket Vanvid maa ikke beherske en Digters Hjerne?
Personer, der aldrig har levet, opstaar af intet og fører den ulyksalige ind i en Verden, hvor alt bliver til som ved Fortryllelse, ind i et Spil af Kræfter, der har sin Evighed i ham selv. Her kan intet ophøre, før hans Besættelse er forbi. Han lever et Dobbeltliv og er en ufri Mand i Virkelighedens Verden.
Men selve hans Digtning er hans Frigørelse.
Gennem den løskøber han sig fra det uvirkelige og træder atter ud, hvor Solen skinner og Træerne grønnes.
Ja, det er Foraar igen …
