178
Menneskeløget Kzradock
i deres sikre Instinkt, hvilket Siv jeg har været i Blæstens Magt. De vil begribe, hvilken himmelraabende Parodi paa Menneskelivet, der har ligget bag alle mine Lidelser.
Saadanne Læsere maa jeg være taknemmelige. Ti de er kommet ud af Uføret før jeg. Jeg vil højagte dem, hvis jeg træffer dem, og trykke deres Hænder med Ærbødighed, hvis jeg møder dem.
Gid jeg maa faa mange saadanne Læsere!
Jeg tror nu, jeg forstaar Menneskeløget.
Mennesket er langt mere Plante end Dyr. Alt det ydre har Dyrets Form. Alt det indre er som Planten. Det ydre er kun Redskaberne, men det indre er det vigtigste …
Sjælen er som en Plante, der vokser efter Spiringens almindelige Love.
Indkapslet i Slægtserfaringerne kan Sjælen lignes med et Løg med mange Løgblade. Inderst inde lindes den levedygtige Spire. Det gælder om, at denne Spire kommer i Vækst paa rette Maade, saa den faar den rette Udfoldelse og Blomstring.
