27
Menneskeløget Kzradock
kroppen, Kzradock her gjorde, var Dolken ved at glide ud af hans Hænder. Men jeg fik den paa Plads igen. Med mit Lommetørklæde aftørrede jeg Sveden, der perlede paa hans Pande. Hans Tindingepuls slog i dette Øjeblik 120 Slag i Sekundet. Han mærkede ikke, at mine Hænder rørte hans Ansigt. Jeg kunde lægge hans Øjenlaag helt tilbage over Øjeæblet uden at der sporedes nogen Reaktion. Han fortsatte sin lange Enetale:
… Saa stille … — nu ser jeg det …
Billedet, Virkeligheden. Dér ligger Alice død med
Snitsaaret over Halsen i en Pøl af Blod.
Men Yvonne er ved at forbløde.
Blodstrømmen løber ind under hendes Ryg og suges
op af det blonde Haar som af fine Rødder.
Forfærdeligt! Blegheden paa de to Ansigter,
de halvaabne Munde, de stive Øjne med det
ligesom trøskede Blik. De lange Natdragter,
tilsølede af Blod, iturevne og Hængende. Aa,
Gud! De to, der holdt saa meget af hinanden
— disse to Søstre, Veninder … viede
sammen for Musikkens Alter! Nu løber Blodet fra
dem begge ud i en stor Sø, der siver ned
