Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

30

Menneskeløget Kzradock


Se — — her paa Mordstedet under Divanen ligger din Puma! — Lady Florence … I dette Øjeblik troede jeg, at den endnu var din, og jeg anklagede dig i mit stille sind! Dengang tænkte jeg ikke paa Ulysse Vanil og hans Venner…

Forfærdelige Gensyn, Erindring mod Erindring! Hvor den lille Politiassistent glo'r fortumlet paa det store Dyr, der kælent spinder ham imøde. Han bliver angst og askegraa … er ved at gaa et Skridt tilbage … véd ikke, hvorhen han skal vende sig eller hvorledes han skal paabegynde Undersøgelsen her.

Blændet af Blod! Hvem forstaar den Følelse? Alt er rødt… flyder rødt … alt Lyset reflekterer rødt i ens Øjne, der ser røde Taager overalt. Se, dette røde … aa Gud, hvor var jeg lykkelig indtil dette Øjeblik. Og hvor mine Nerver maa have været rolige! Slet intet havde jeg hørt af denne skrækkelige Morddaad, og jeg boede dog Atelieret saa nær, kun en Etage nedenunder. Maaske altfor ofte havde jeg hen mod Aften hørt Alice og Yvonne komme hjem … jeg