Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Jump to navigation Jump to search
Denne side er blevet korrekturlæst

34

Menneskeløget Kzradock


uden at vi lagde Mærke til det, drejet Hovedet og nu springer den paa maa og faa, midt ud paa Gulvet; den lander, sprøjtende, midt i Blodsøen, ved Alices Lig. Med alle fire Lemmer i Blod til Haserne standser den et Øjeblik. Den synes at lytte efter Skrigene dybt, dybt dernede fra … En vellystig Gysen gennemfarer den. Og pludselig sætter den i et nyt Spring. — — — Mod os … Betjentene … Doktoren … og mig.

For Himlens Barmhjertigheds Skyld … Frelse, Frelse …

Men Dyret ser os ikke … den løber lige mod os … mellem vore rystende Ben­ … ud paa Trappegangen … og i lange hidsige Spring ned ad Trapperne.

Og dybt dernede fra lyder det klagende … kaldende: Kom … til … Hjælp! Kom … til … Hjælp!

Da hører jeg det. Da forstaar jeg det …


Det er Lady Florences Stemme.


Og jeg … jeg … jeg … jeg …


… Kzradock udstødte her et vildt Skrig …