34
Menneskeløget Kzradock
uden at vi lagde Mærke til det, drejet Hovedet og nu springer den paa maa og faa, midt ud paa Gulvet; den lander, sprøjtende, midt i Blodsøen, ved Alices Lig. Med alle fire Lemmer i Blod til Haserne standser den et Øjeblik. Den synes at lytte efter Skrigene dybt, dybt dernede fra … En vellystig Gysen gennemfarer den. Og pludselig sætter den i et nyt Spring. — — — Mod os … Betjentene … Doktoren … og mig.
For Himlens Barmhjertigheds Skyld … Frelse, Frelse …
Men Dyret ser os ikke … den løber lige mod os … mellem vore rystende Ben … ud paa Trappegangen … og i lange hidsige Spring ned ad Trapperne.
Og dybt dernede fra lyder det klagende … kaldende: Kom … til … Hjælp! Kom … til … Hjælp!
Da hører jeg det. Da forstaar jeg det …
Det er Lady Florences Stemme.
Og jeg … jeg … jeg … jeg …
… Kzradock udstødte her et vildt Skrig …
