37
Menneskeløget Kzradock
Jeg hørte i Mørket, at Kzradock var ved at nærme sig Døren. Vilde han flygte? Uvilkaarligt udstødte jeg et Skrig, Døren gik op og i det Hakkende Gaslys derude saa jeg en Skikkelse, der ilede bort, ned ad Trappen, som førte til Smertens Korridor.
Det var aabenbart Kzradock, der havde aabnet Døren.
Som magisk draget af den bortilende løb han hen til Trappen, Han bøjede sig over det spinkle Rækværk og raabte med en Stentorrøst, der genlød i de mange Korridorer og Trapper:
— Ulysse — — er det dig? Ulysse … Ulykkesbroder … nu kommer jeg levende eller død!
Jeg saa, at Kzradock vilde styrte sig ud over Rækværket. Jeg kunde, hvis jeg ilede til, ikke naa at forhindre det. Her var gode Raad dyre og kun min Indsigt i de sjælelige Fænomener vilde kunne bringe den øjeblikkelige Hjælp, der var nødvendig. Med et Ryk rev jeg Bordtæppet af Bordet, saa Bøger, Tobaksdaaser og Blomsterglas ramlede ned paa Gulvet og jeg gav et Spark til Reolen,
