Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/52

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

42

Menneskeløget Kzradock


Det var selve Opdagelsespolitiets Chef, der vilde tale med mig:

— Kære Dr. Renard de Montpensier, hørte jeg hans skolede og altid saa fortrolige Stemme sige … de er sikkert en travlt optaget Mand. Da jeg for en halv Time siden ringede til Dem, hørte jeg i min Perceptør en Lyd som fra et Jordskælv. Jeg blev angst og bange og vovede ikke at gentage min Opringning før nu. Desværre maa jeg ulejlige Dem … det er en Sag af største Vigtighed, en Sag, jeg halvvejs maa lægge i Deres Hænder … Er De optaget iaften?

Jeg holder ikke af Politisager og jeg svarede derfor:

— Det kommer noget an paa …

Politichefens Stemme blev mere indtrængende, det lød som han talte lige ind i mit Øre:

— De maa ikke sige nej … De maa love mig at være til min Disposition. Jeg mener … det er ogsaa en Sag, der vil interessere Dem. Jeg vil skaffe Dem en interessant Patient, Hr. Doktor, et virkeligt Unikum … tro mig, noget enestaaende i sin Art. Ja, De ved