48
Menneskeløget Kzradock
Lidt højere oppe i Gaden ligger det lille Biografteater … jeg har allerede set dets Lysskilt. Gaden er saa stejl her, at det ser ud som Skiltene ikke hang lige … Dér udenfor Indgangen staar Monsieur Carbonel, jeg kender ham paa det glatragede Ansigt og paa hans Falkeøjne, som allerede forlængst har opdaget mig, det mærker jeg tydeligt, fordi han kommer nærmere. Ho, nu har jeg ham, tænker du om mig … han kom dog, og jeg vidste, at han vilde komme … Men ogsaa du har lystret, min Ven… ogsaa du er her ifølge en Kommando. To Kommando'er er Skyld i, at vi to mødes.
Han rækker mig Haanden og jeg rækker ham min. Og jeg tillader mig at se spørgende paa ham.
— Nyt Program iaften siger han henkastet, som om vi hørte til Stamgæsterne. — Vil Doktoren se …
Jeg ser paa Plakaten og tænker ved mig selv: Gud, hvor det er mig ligegyldigt! Og jeg siger til Monsieur Carbonel, der er falden i Snak med en Kontrollør:
— Hvad er egentlig Meningen?
