Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/64

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

54

Menneskeløget Kzradock


øjne som Retfærdighedens Vogter. Han gik baglæns ud af Biografteater-Salen og trak den hele Ruse af Mennesker efter sig. Ude paa Gaden gjorde han holdt, og straks gjorde ogsaa de andre holdt. Han satte Gud hjælpe mig den hele Masse, der hadede ham, i en suggereret Tilstand, blot fordi han vilde noget og vidste, hvad han gjorde. Havde han raabt en eller anden Befaling til dem, de havde adlydt! Nu nøjedes han med at fløjte efter en Automobil, der hurtig kom — drejede op i en skarp Kurve foran Biografteatret. Uden Vanskelighed fik vi vor Fange placeret. Publikum havde omringet Vognen i samme Nu det ikke mere følte sig bundet af Monsieur Carbonels Blik; jeg saa allevegne Ansigter glane mod Ruden; Stokke og Paraplyer løftede sig truende mod os.

— Vinduerne op! brølede Monsieur Carbonel. De er rent tossede iaften. Det er Mordscenen fra før, der er gaaet dem i Blodet, de bliver som Hyæner.

Chaufføren tudede med sit Horn, og Vognnen satte sig langsomt i Bevægelse.