Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/66

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

56

Menneskeløget Kzradock


ikke og søg efter en Undskyldning. Vi kalder det for en Fejltagelse. Er De enig med mig heri?

Den fremmede brast i en Latter, der slet ikke lød kunstlet, og svarede paa Engelsk:

— Som De vil! De kan godt kalde det en Fejltagelse … det maa det vist regnes for. Og jeg er mindst lige saa nysgerrig som De efter at se, hvad der kommer ud af denne Fejltagelse … Hvis der var en Smule Lys i denne Vogn, saa vilde De maaske smile lidt mindre hoverende, Mr. Carbonel!… De tror, De har fanget Hovedpersonen i en Tragedie … Véd De, hvem jeg er?

Monsieur Carbonel var sprunget op. Jeg saa i det farende Lygtelys, at han var bleven bleg, næsten gusten. Han bøjede sig over den fremmedes Ansigt, der bestandig smilede.

— Naa, kan De se, hvem jeg er? .... Troede De virkelig, De havde faaet Lov til at fange Lady Florence? Nej, det undte jeg Dem sandelig ikke! Saa kender De Mr. Wells daarligt!

Og den fremmede førte sin højre Haand op til Hovedet. Da han atter tog den bort,