Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/71

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

61

Menneskeløget Kzradock


Vi staar altsaa alle ved Porten til det Helvede af Lidenskaber, til den Underverden af Rædsler, som jeg gyser for at træde ned i … Og dog maa jeg! Som De! Som Monsieur Carbonel! Vi er som sammensvorne og ønsker alle at lade Fornuftens Lys lede os gennem de Gallerier af Mørke, vi her staar overfor … Sig mig, Dr. Renard de Montpensier, hvad har De ved Deres Undersøgelse faaet ud af Kzradock?

Jeg mærkede paa mig selv, at jeg rødmede. Heldigvis kørte vi gennem en mørk Gade … Jeg benyttede mig af Mørket, jeg vilde intet røbe, ti ogsaa jeg er jo paa en vis Maade Opdager. Jeg løj derfor og svarede:

— Jeg er endnu ved de allerførste Undersøgelser. Kzradock interesserer mig; han er desuden en meget sympatisk Patient. Jeg kan ikke nægte, at han sysselsætter mine Tanker. Noget nærmere tør jeg ikke udtale, jeg har mine Formodninger … det er det hele! … Men sig mig, Mr. Wells, hvor mener De, at vi skal tilbringe Natten? Hvor vil De føre os hen?

— De behøver ikke at give Chaufføren