69
Menneskeløget Kzradock
det er stjaalet. Jeg har nemlig talt med Monsieur Carbonel for lidt siden. Og han fortalte mig, at hans Skilt i Tummelen, da Patienterne var blevet lukket ud, var blevet ham frastjaalet.
Jeg følte mig en Besvimelse nær. Det var, som Jorden gled bort under mine Fødder, og jeg stammede:
— Men hvad er der dog hændt paa min Anstalt?
Monsieur Carbonel var truende traadt Brandofficeren et Skridt nærmere.
— Vil De hente en af de menige Betjente, raabte han, saa skal vi faa at se, hvem jeg er!
Brandofficeren rystede sagtmodig paa Hovedet:
— Jeg vil ikke gøre mig til Nar, sagde han. Og sig mig blot … hvem bilder nu f. Eks. den tredie Person dér sig ind, at han er?
Og Brandofficeren pegede paa Mr. Wells.
Da lo Monsieur Carbonel. Et hævngerrigt Smil gled hen over hans Ansigt, og han sagde:
