Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/80

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

70

Menneskeløget Kzradock


— Hr. Brandofficer, den Mand kan passende tjene som et retfærdigt Offer for Deres Skarpsindighed. Det er virkelig en af de udbrudte Patienter, som vi har fanget. En rasende Englænder, der lider af Forfølgelsesvanvid … Han tror sig ansat ved det amerikanske Opdagelsespoliti og har længe været moden til den allersikreste Indespærring. Behold ham i Deres Varetægt, lad ham ikke slippe bort, ti han er farlig! Men vi andre fordrer i Lovens og Retfærdighedens Navn fri Passage.

Mr. Wells saa virkelig i dette Øjeblik ud som en Kværulant. Med Hatten i Haanden, saa det røde Haar skinnede i det usikre Lys, for han løs paa Monsieur Carbonel. De to Brandmænd maatte styrte til og skille mine to Ledsagere, der allerede var i Haarene paa hinanden.

I det samme tog Monsieur Carbonel en lille Fløjte op af Lommen og satte den for Munden. To gennemtrængende Pift skar gennem Luften. Saa lagde han atter Fløjten i sin Lomme, korsede Armene over Brystet og stod saaledes, afventende og lyttende.