74
Menneskeløget Kzradock
Brandofficeren lo; Mr. Wells skar Tænder; Taarerne løb ned ad mine Kinder.
— Lad mig komme ind, skreg jeg. Jeg holder det ikke længer ud.
Mr. Weels søgte paa alle Maader at slippe ud af Brandofficerens Favntag. Han skreg som en Besat. Han slog om sig og dunkede sit røde Hoved ind i Maven paa Brandmændene, der omringede ham. Men forgæves! Han var overlistet … og Monsieur Carbonel lo hoverende over sin Sejr, medens vi ilede gennem Gaarden og op mod Bygningens Hovedtrappe. Jeg mere løb end gik, mit Hjærte hamrede, og jeg var næppe mig selv mægtig.
Da vi kom ind i Forhallen, forstod jeg straks Ulykkens Omfang. Her havde Kampen aabenbart raset først. En Barrikade var bygget af Stole, Madrasser, Jernsenge og Skrammel. Alt laa væltet hulter til bulter, og helt op ad Trappen laa brækkede Stoleben, Glasskaar og iturevne Gardiner.
Jeg standsede forfærdet og forbavset. Hvem havde haft Magt til at sætte alt dette i Scene, og hvorledes var det sket bag min
