76
Menneskeløget Kzradock
ud af deres Huler. Jeg gik hen til ham, befriede ham for Knebelen, laste hans Baand og spurgte med min gamle Kommandostemme, som jeg øjeblikkelig blev Herre over her i Cellen:
— Hvordan er dog dette gaaet til?
Portøren tog sig til Munden, og det viste sig, at en stor Vattampon var stukket helt ned i hans Hals. Da han havde faaet den ud og harket og spyttet lidt, begyndte han at fortælle:
Overrumplingen var sket kort efter min Bortgang fra Anstalten. Portørerne var blevet omringet af en halv snes af de stærkeste Patienter og kastede kneblede og bundne ind i de tomme Celler. Kun en eneste var det lykkedes at undslippe, og det var vel ham, der havde telefoneret efter Politiet og Brandvæsenet … Patienterne var gaaet meget fornuftigt frem ved Udførelsen af deres Plan og kun den Energi, de havde udvist under Mytteriet, fortalte om de abnorne Sjælsevner, der her var blevet sat i Bevægelse … En Oplysning af største Betydning fik jeg: det var ingen af mine Patienter, der havde været An-
