Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/89

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

79

Menneskeløget Kzradock


i Verden, trængt sammen under en snæver Politikordon …

Men hvor var den Vilje, der havde bragt dem til Oprør?

… Monsieur Carbonel og de andre — dog uden Brandmanden — var fulgt efter mig. De stod alle ved Vinduet, tavse, som tryllebundne og sært bevægede ved dette forunderlige Syn derude i Haven. Men jeg maatte derned! Mit Hjærte var ved at briste af Fortvivlelse. En Brandstige var ført op til det Vindu, hvor jeg stod. Trods de andres Modstand vilde jeg benytte mig af den for hurtigst muligt at komme ned i Haven. Jeg stod allerede i vindueskarmen, da Brandmanden fra før atter kom løbende.

— Kom til Hjælp! raabte han.

— Hvad er det? skreg vi alle, nervøse som vi var og løb efter ham.

Han styrtede gennem Bygningen, Trappe op og Trappe ned, over Haabets Rotunde, gennem Smertens Korridor …

Men udenfor Kzradocks Værelse standsede han.