Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/93

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

83

Menneskeløget Kzradock


En Ungdomserindring jog gennem mit Sind. medens jeg stirrede ned i dette Sjælens Hav. der syntes at ligge bag Kzradocks Øjne. Mit Blik faldt gennem hans Pupiller som gennem to Kikkertaabninger.

Der var en sugende og dragende Kraft i disse Øjne, hvis Focus uafbrudt skiftede. ligesom pumpende mit Blik i sig. Men der var mere! Jeg havde en uklar men bestemt Fornemmelse af, at Kzradocks Sjæl i dette Øjeblik stod i direkte Forbindelse med Omverdenen, paavirkede den og lod sig paavirke af den. Jeg følte ligesom en Strøm af Kraft, der isnende kold og ozonagtig ætsende gled mig forbi. Og pludselig mærkede jeg, at jeg var lammet, jeg kunde ikke røre mig, ikke flytte mine Hænder, ikke flytte mit Blik. Jeg stod som fastnaglet bøjet over Kzradock i en besværlig Stilling med min ene Haand paa mit Knæ og den anden støttet til Sofakanten.

En frygtelig Rædsel gennemfor mit Sind. Det var som om mine Tanker fløj forskrækkede op og uden mere at kunne finde noget Hvilepunkt svirrede rundt i Rummet. Jeg