86
Menneskeløget Kzradock
— Jeg ser Havet, svarede jeg. Jer ser Havet. Der sank et Ansigt deri. Hvem var det?
— Ulysse hed han, den ulykkelige, svarede Kzradock. Han lever i mig som en Skygge. Snart dukker han op af Bølgerne, snart gaar han til Bunds i Dybet. Ulysse Vanil, den vanillesøgende Ulysse, den vidtomflakkende, efter det duftende Krydderi søgende Ulysse. Ulysse Vanil lever i min Sjæls Hav … men hvad ser du mere?
— Over Havet i Oprør ser jeg de vilde Fugle komme flyvende; og medens Stormen hyler, søger de ind mod Land. Ved Kysten gaar en Kvinde i lange sorte Klæder, og Fuglene flyver kredsende over hendes Hoved i nærmere og nærmere Buer. Nu flyver de to og to. De næbbes og samler den stride Marehalm til Rede. Men hvorfor græder den sortklædte Kvinde? Se Bølgerne har lagt sig, og alt aander Ro!
— Saadan var min Kærlighed, svarede Kzradock. Fuglene finder Rugepladser ved det yderste Hav og klækker deres Æg, glemsomme for Stormen; men min Kærlighed var en sortklædt Kvinde, der vandrede langs
