Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

87

Menneskeløget Kzradock


den yderste Strand … sig mig Broder, hvad ser du fremdeles?

— Nu ser jeg en øde Pampas.

— Men Broder, den sortklædte Kvinde, hvor blev hun af?

— Ak, Billedet skiftede … jeg ser den øde Pampas … Der løber en Puma med sine Unger, og Jægeren ligger i Baghold, og en af Ungerne fanges i en Grav … Jeg følger den til en stor By … Der bliver den indskibet, saa sejler vi over Havet … Og atter kommer Fuglene flyvende. Nu har de Ungerne med …

… Pumaunge, det vilde Dyr, løber tæmmet paa Dækket. Der sidder ogsaa den sortklædte Kvinde Og en af Matroserne nærmer sig og gør hende et formasteligt Tilbud. Da befaler hun ham, at han skal springe i Havet. Aa se … det gør han … og nu ser jeg, at hun tager Pumaen i sine Arme og kysser den store Kat og begraver sine Negle i dens Haar. Hendes Øjne staar fulde af Taarer, men om hendes Mund kruser sig et hovmodigt Smil, aabenbart næret af mange Aars Lidelser.