Jens Nifinger, han var en lange Drabant, der foer ad Vejen paa et Par skæve Ben. Fort gik det for ham, men ikke jævnt; hans Gang var "Slunt i Slant", som man sagde paa Egnen, hjumpende og dumpende.
Over Skulderen bar han sit Værktøj: En "Jomfru", en Hammer, en enbenet Stol. Han var Pikkemand, var Jens, og hans Arbejdsfelt var Intrup Sogn og nærmeste Omegn.
Køn var Jens Nifinger ikke; en kludderstor Næse, en fladtrykt Pande, et hvidtottet Haar saa stift som Galtens Børster. Men alt i Verden er relativt, ogsaa Jens Nifingers Skønhed. Saae man ham ved Siden af hans Kone Dorthe, saa var man forsonet med Jens og syntes, han var en hel knøv Ka'l.
Men Dorthe havde jo sit, hun kunde glædes ved: Hun var født i en knagstor Gaard og var i Familie med alle de "villeste" i Intrup Sogn. — Jo, Dorthe kunde glæde sig og gjorde det ogsaa. — Familien derimod var nok knap saa tilfreds. Ligefrem prale af Slægtskabet med Dorthe er der vist ingen, der har hørt, den har gjort. Derimod blev det ved flere Lejligheder betonet, at hun da ikke var af den nærmeste Slægt. — Søskendebarn, Halvsøskendebarn og Næstsøskendebarn, mere var det da ikke.
De var lidt til en Side altsaa, baade Jens og Dorthe, og det kunde man jo snart faa Øje paa.
