98
For Dorthes Vedkommende var der nok for Resten noget om Snakken. Hun havde været beskæftiget i Fattiggaardens Bestyrerkøkken, og dèr havde hun bl. a. lært at lave Rombudding og Æggefromage. Hvor mange Æg der skulde bruges til den Slags Lækkerbidskener blev Intrupboerne ogsaa snart belært om. Dorthe fik sig syet et lille Ekstrarum i sin store Taske, der kunde ligge ti Æg. Jov, akkurat.
Til Plage og til Paahæng for Folk i Intrup Sogn, saadan havde Jens og Dorthe levet nu i mange Aar. Det var et Ord blandt Folk, at om de havde alle de Madvarer paa et Sted, Dorthe havde slæbt hjem, kunde de beværte en hel Krigshær — og man sagde ogsaa, at hvis der var pikket saa mange Favne Stenbro, som Jens fortalte om, da var der nu ikke andet end Stenbro i hele Intrup Sogn og ikke Spor af Jord til hverken at saa i eller tøjre paa.
Indbyrdes kom de nok ellers ret godt ud af det. De boede i et gammelt Hus ude i Sognets Yderkant, og der var aldrig Ufred at mærke fra den Side. Et Stykke sandet Jord hørte der til Bopælen. De kunde godt have holdt baade Ko og Faar, om de kunde have samlet sig til at dyrke Jorden ordentligt; men det kunde de ikke. Med Mellemrum naaede de at faa saaet en Ager Rug og lidt Boghvede og faa lagt nogle Kartofler; men det var ogsaa det hele, og det var ikke hvert Aar.
Vrag og Udskud var Jens og Dorthe, og andet kunde der jo heller aldrig blive ud af dem.
