101
den Gang drevet en Forretning med finsk Smør og russiske Æg i Tomsk. En Tid var den gaaet godt for ham — en Tid igen var den gaaet stærkt op og ned og havde forvoldt ham svære Bryderier, og omsider gik den rent i Stykker for ham. Han havde slidt som en rasende for at holde Bedriften i Gang og for at slippe for Fallit, det var kun lidt, hvad der var bleven til ham af Søvn og Hvile; han havde prøvet at arbejde fire, fem, seks Timer efter at hans Folk havde holdt op, og saa naar det var Midnat og han omsider havde lukket i Lagerlokalerne at tage fat paa Regnskabsbøgerne og holde ud med dem det meste af Natten — for saa igen efter et Par Timers Hvile at møde som første Mand paa Kontoret.
Den Slags tager paa Kræfterne, og tilsidst havde der været saa meget Hovedbrud, at det slet ikke var ham muligt at sove.
Da stod jo ogsaa Fallitten paa Trapperne, forstod han.
Men saa var han dog saa heldig at faa solgt, og fik da ogsaa saa nogenlunde klaret til alle Sider.
Under Opgøret blev han klog paa, at en af hans Forretningsforbindelser havde ført ham skammelig bag Lyset og løjet og snydt paa den mest sjofle Maade — dog forstaar sig, juridisk var Manden uangribelig.
Nu mødte han denne Mand en Aftenstund og sagde ham sin sande Mening. Da stod Synderen bare og grinede ham haansk og raat lige op i Synet.
Det var mere end Hans Goul paa det Tidspunkt kunde taale. Slid og Søvnløshed havde taget saa haardt paa hans Nerver, saa han kunde ikke beherske sig.
