126
Klatrekunster, her var en lang, gisten "Snegl", der var som et levende Trolddyr at drage Vand op af, og her var en Dam, hvor man kunde sejle i Vandtrug og Bryggekar og naa hen til en hvilkensomhelst Stad i Verden, man ønskede sig at komme til. — omtrent da.
Ud paa Eftermiddagen imod den Tid, man skulde til at tænke paa at gaa til Bords til det egentlige Gildesmaaltid, ser nu Børnene en mærkelig duknakket Kumpan komme ind gennem Laagen til dem og uden at sige andet end et kort "Go'daw" skraa over "Lukket"s Grønsvær og videre op imod Gildesgaarden.
Han havde hveden Frakke eller Jakke paa men kun en stortærnet Bomuldsbluse, hvis ikke helt rene Ærmer stak ud af Vestens Ærmegab, og da han vendte Ryggen til, saae man, at Vestens Bagstykke var baade lappet og flænset. Og saa havde han Stunthoser paa i de fladbundede Træsko og paa Hovedet en bredpullet, fedtet Kabuds klemt dybt ned i Nakken.
Hans derovre fra Broholm kiggede meget forbavset paa denne Ka'l:
— Han dèr, han ved nok ikke, at her er Gilde i Dag, for saa vilde han nok have passet paa ikke at komme i saadanne gamle Pjalter! — Haha.
Han stod og flirede og saae halvt spottende og halvt ynkende efter den sære, sværlemmede Klodrian, der gik saa rent "forkert i By".
— Han dèr? — sagde en af Hans' jævnaldrende Fættere. — Han dèr? — Han dèr! — lød det fra flere Sider. — Ih, han skal da med til Gildet! —
Og i stor Forundring trængte en hel Flok Fættre og Kusiner sig sammen om Hans: Kendte han da ikke
