Denne side er blevet korrekturlæst
170
Men intet af alt dette havde han gjort. Slet intet.
Alt, hvad han i sin Tid havde faaet med den halvgamle Enke, det havde han givet tilbage — mange — mangedobbelt.
* * *
I den Stund var det, ligesom de to tunge,
skrutryggede Ka'le derhenne ved Huggehuset fyldte saa svært.
Ja, det var næsten, som der ikke kunde blive Plads til flere, thi — stik imod Skik og Brug — fik Gæsterne pludselig saa travlt med at tage Afsked og faa spændt for til Hjemfærden.
