26
Femdalersedler, slaa i Bordet, trumfe, larme og pokulere som den værste. Og hvad det angik, at føre en liderlig, beskidt Tale, var der ingen, der paa langt nær kunde hamle op med hende.
Saa midt i Sviregilderne kunde det falde hende ind at gøre een af Soldebrødrene Forslag om at "gaa med op og se om der var Mus i Gæstekamret", eller "gaa med ud og fornemme efter om Høet var gulvet ordentligt oppe paa Høladet", og saa ganske aabenlyst stikke af væk fra Selskabet med ham.
I Førstningen det skete, kunde de saa se Frants blive vild i Øjnene og faa Fraade i Mundkrogene, mens han drak som en vanvittig; og det hændte ogsaa, der vankede Pandebraad til den, der havde fulgt Kjestens Indbydelse. Men efterhaanden gik det saa tit paa, at Frants blev sløv og ligeglad med det, som med saa meget andet.
— Den lille Dreng — Niels Povlsen havde de jo kaldt ham efter Kjestens afdøde Mand — var ikke mere end tre, fire Aar, førend han sad med ved disse Selskaber. Han sad gerne ved Frants og fik Lov at samle hans Stik hjem eller stable hans Byttepenge op, og han var heller ikke mere end tre, fire Aar, da de lærte ham at ryge paa Pibe og spytte Langspyt som en Førkarl.
Han var tidlig flink til at snakke rent, og lærte ogsaa alle de Eder, der lød. Især Frants' Yndlingsed, Dælen—danse—mig! men ogsaa den Moderen helst benyttede, Satten—riv—mig! brugte han jævnligt.
Det kunde knibe lidt for ham i Førstningen at faa det mellemste Led rent frem, men desto større var
