28
turer og en Pranger, som sjældent havde noget at "prange" med, fordi han ikke havde noget at betale med. De to kørte saa og rakkede rundt med dem i nogen Tid, og fik i mindre end et halvt Aar de skønne Dyr lavet om til et Par Helmisser.
Det var der mange af Bønderne, der tog sig meget nær. — Saadan et Par herlige Heste! — Saadan et Par flotte, velmagede Dyr! — At de dog kunde handle saa usselt med dem, — og at Gyvelgaardsfolkene kunde sætte saa store Værdier paa Spil! — Hm — hm. Hvor mon det vilde ende for saadanne gale Mennesker?
— Efter syv, otte Aars Forløb begyndte de at sælge ud af Jorderne, og det gik rask Slag i Slag. Hvert Fjerdingaar røg en Lod, snart af Agerjordene og snart af Englodderne. Det, der var tilkøbt, laa jo yderst og gik først, men siden gik der ogsaa et Par Udmarksskifter af Gyvelgaardens oprindelige Jorder, og omsider var næsten alle de værdifulde Englodder solgt fra den.
Da havde Frants og Kjesten haft Gaarden i tretten Aar, men da var den jo ikke til at kende igen.
Husene var aldeles forfaldne, et af dem var helt sunket i Kvas og laa langs med Jorden i en Ruinhob. Den store hoventknejsende Lade stod og gabede tomt ud af de aabne Luger, der altid manglede baade Hasper og Hængsler. De faa Læs Sæd, der nu var at køre hjem, fyldte ikke en Tiendepart.
Paa Staldene, hvor der en Gang havde staaet tolv velholdte Malkekøer og et lignende Antal Fedestude foruden en Snes Stykker Unghøveder, dér stod der nu fem, seks afrakkede Køer, som ved Foraarstide
