46
Det havde nok alligevel mest været Kortspillet, Pengenes Rullen over Bordet og al den Spænding, der fulgte med her, som havde haft Tillokkelse for ham. Drikkeriet havde de aldrig faaet ham givet rigtig Smag paa.
Nej, saadan som hans Far kunde give sig hen i Vildskaben, det syntes han der saae rask ud, rigtig som en Ka'l med Mod i Bringen og det Væsen havde bitte Niels Lyst til at abe efter. Hans Mors Leben og Skamløshed det havde derimod tit gjort ham baade flov og forlegen, skønt han jo selv var en raa og uvorn Knægt. Det var ogsaa bitte Niels, der fandt Frants hængende derude i Tørveskuret. Ogsaa det havde gjort Indtryk paa ham, som han ikke kunde forvinde.
— Nu var det en Aften ud paa Efteraaret, da Niels, som det jo skete saa tit, laa i Alkoven og var Tilskuer og Tilhører ved et drabeligt Kalas.
Han og Moderen boede stadig i Huset. De havde en af Køerne med, som om Natten stod bunden ude i Tørveskuret. Det var det sidste Dyr, der var tilbage af den en Gang saa store og navnkundige Gyvelgaardsbesætning. Resten var solgt. Jorden var lejet ud og Brandtomten laa stadig hen i den uryddede Tilstand.
Huset gæstedes den Aften af en fem-seks af de sædvanlige Bisser, og de drak Brændevin af store Spølkumsskaale. Midt paa Bordet laa et halvt Rugbrød, der var flænset i, ved Siden af det en bitte tør Ostegnalling og en skaaret grøn Assiet med en Klat harsk Smør paa. Det var alt, hvad der var af spiseligt. Men det betød ikke stort, for det gik mest løs paa at slukke Tørsten.
Tre af Gæsterne havde siddet i Tugthuset, en af
