80
ger" allevegne i Styrelsen med os, og just at naa dertil var stort og skjønt.
Det var Hovedindholdet af Niels Olesens Præken, og herover havde han talt en god Time. Men det er en lang Tid, naar der er Torden i Luften og kvalmt og lummert i "Bedesalen". Der var da ogsaa flere af Forsamlingen, der havde blundet stærkt med Øjnene og nu og da nikket lidt, og en enkelt, den maveføre Jordemodermand, havde en Tid rentud snorksovet.
Nu havde man sunget et Par Salmer og en "aandelig Sang", der stod i een af de Sangbøger, Niels Olesen forhandlede, og Forsamlingen havde faaet noget af Døsigheden rystet af sig.
Niels Olesen gik frem og tilbage over Gulvet bagved Forsamlingen, der væsentligst var plaseret rundt om Langbordet, — en fire, fem Kvindfolk sad der dog paa nogle Stole omkring ved Kakkelovnen. Han gik og talte indtrængende, men noget mindre salvelsesfuldt end under Prækenen, om Nødvendigheden af at fordybe sig i den hellige Skrift, "der giver en sikker Anvisning til at leve et gudeligt og saligt Liv", — som skrevet staar i 2. Tim., 3. Cap. "Den hellige Skrift kan gøre dig vis til Salighed ved Troen paa Christus Jesus. Den ganske Skrift er indblæst af Gud og nyttig til Lærdom, til Overbevisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed, at det Guds Menneske maa vorde fuldkommen dygtiggjort til al god Gerning". — Denne Verden var en Jammerdal, og fuld af Synd og Skyld, sagde Niels Olesen, derfor burde man til enhver Tid have den hellige Skrift ved Haanden, at man kunde søge "Rettelse og Optugtelse" deri. Ethvert
