12
Mogens.
Justitsraadens Datter nejede overgivent for ham og raabte: »Kukuk« og lo.
»Kukuk?« spurgte Justitsraaden.
Men det var jo det lille Pigeansigt; Mennesket blev ganske rød og søgte at faa Noget sagt, da Justitsraaden kom med et Spørgsmaal om Baaden. Jo den stod til Tjeneste. Men hvem der skulde ro? Jo det skulde han, sagde Frøkenen, hun brød sig ikke om, hvad Fader sagde, det var lige meget, at det gjorde Herren Ulejlighed, for han var undertiden ikke bange for at gjøre andre Folk Ulejlighed. Saa gik de ned til Baaden og gav Justitsraaden Forklaring paa Vejen. De kom i Baaden og vare allerede et godt Stykke ude, før Frøkenen havde faaet sig sat i Lave og fik Tid til at tale.
»Naa«, sagde hun, »det var vist noget meget Lærdt, De sad og læste, da jeg kom og kukkede Dem ud at sejle?«
»Ro, mener De. Lærdt! det var »Historien om Ridder Peder med Sølvnøglen og den skjønne Magelone«.«
»Af hvem er den?«
»Den er Ingen af; det er det Slags Bøger aldrig. Vigoleis med Guldhjulet er heller ikke af Nogen, og Skytten Bryde lige saadan.«
»Jeg har aldrig hørt de Titler før.«
