16
Mogens.
»Nej, Trælast,« sagde han og lo, »ja, det forstaar De ikke; jo jeg skal sige Dem, naar jeg bliver myndig, vil jeg kjøbe en Slup og sejle paa Norge, og saa maa jeg kunne regne for Told og Klarerings Skyld.«
»Har De virkelig Lyst til det?«
»Aa, der er prægtigt paa Søen, der er saadant et Liv i at sejle — saa, der har vi Broen.«
Han lagde til; Justitsraaden og hans Datter steg i Land, efter at have taget det Løfte af ham, at han vilde se hen til dem paa Kap Trafalgar. Saa gik de op til Sognefogdens, men han roede ud over Søen. Oppe ved Poplen kunde de endnu høre Aaretagene.
»Hør Kamilla!« sagde Justitsraaden, der
havde været ude at lukke Yderdøren af, »sig
mig,« sagde han, idet han slukkede sin
Haandlampe med Kammen af Nøglen, »hed den Rose,
de havde hos Karlsens, Pompadour eller
Maintenon?«
»Cendrillon,« svarede Datteren.
»Det er rigtig, det hed den ogsaa — naa
