Side:Mogens og andre Noveller.djvu/35

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

25

Mogens.

da at løbe tre Gange rundt om sig selv og synge: »til Babylon! til Babylon! med en Jernring gjennem mit Hoved.« Saa fløj han og hans Kviekalv, hans Oldemoer og hans sorte Hane; de fløj over Have, saa brede som Arup Vejle, over Bjerge, saa høje som Jannerup Kirke, henover Himmerland og gjennem det Holstenske ligetil Verdens Ende. Der sad Trolden og spiste Davre; han var lige færdig, da de kom.

»Du skulde være lidt gudfrygtig, Fa'erlil,« sagde Bonden, »ellers kunde det være, Du kom Himmerig forbi.«

Ja han vilde gjerne være gudfrygtig.

»Saa maa Du læse fra Bords,« sagde Bonden.... »Nej jeg vil ikke fortælle mere,« sagde Mogens utaalmodigt.

»Naa, ja saa lad være,« sagde Kamilla og saae forbavset op paa ham.

»Jeg kan ligesaa gjærne sige det straks,« vedblev Mogens, »jeg vil spørge Dem om Noget, men De maa ikke le ad mig.«

Kamilla hoppede ned af Stolen.

»Sig mig! — nej jeg vil selv sige Noget, — her er Bordet og der er Gjærdet, vil De ikke være min Kjæreste, saa springer jeg min Vej med Kurven over Gjærdet og bliver borte. En.«