34
Mogens.
midterste Del af Førstesals-Loftet, der faldt. Mogens greb med begge Hænder fast i en stor Brandstige, der støttede op mod den Del af Fabriken, der endnu ikke stod i Flammer. Et Øjeblik holdt den sig lodret, men saa faldt den fra ham over paa Justitsraadens Hus og stødte en Karm ind oppe paa anden Sal. Mogens sprang op ad Stigen og ind gjennem Aabningen. Det første Øjeblik maatte han lukke Øjnene for den skarpe Trærøg; og den tunge, kvælende Em, der steg op fra det forkullede Tømmer, som Vandstraalerne havde naaet, tog Vejret fra ham. Han var i Spisestuen. Væggen ind til Dagligstuen var næsten helt falden. Dagligstuen var et stort glødende Dyb, Luerne nede fra Grunden af Huset sloge engang imellem næsten op mod Loftet, de faa Fjæl, der vare blevne hængende, da Gulvet faldt, brændte med klare, hvidgule Flammer, Skygger og Flammeskjær bølgede over Vægene, Tapetet rullede sig hist og her sammen, fængede og fløj i brændende Flager ned i Dybet, og opad løse Lister og Skilderiernes Rammer slikkede vævre gule Flammer. Mogens krøb over Brokker og Brudstykker af den indstyrtede Væg hen til Randen af Dybet, dernedefra bølgede kolde og hede Luftstrømme skiftevis
