Side:Mogens og andre Noveller.djvu/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

46

Mogens.

»Ja, De mener egenlig, at det ikke er saa slemt det Hele, at der er noget Rask ved det, noget i eminent Forstand Plebejisk, som tiltaler Deres Hang til det Demokratiske.«

»Ser De da ikke, at han forholder sig ret aristokratisk til sine Omgivelser?«

»Aristokratisk! nej, det er dog vel paradokst. Hvis han ikke er Demokrat, saa veed jeg virkelig ikke, hvad han er.«

»Ja der er jo forresten andre Bestemmelser.«



Hvide Hægebær, blaalige Syringer, Rødtjørn og straalende Guldregn blomstrede og duftede udenfor Huset. Vinduerne stode aabne og med nedrullede Persienner. Mogens lænede sig ind over Karmen, Persiennen laa ham nedad Ryggen. Det var velgjørende for Øjet efter al den Sommersol paa Skov og Vand og i Luft at se ind i Stuens dæmpede, bløde, rolige Lys. En høj, fyldig Dame stod derinde med Ryggen til Vinduet og satte Blomster i en stor Vase. Blouselivet paa hendes blegrøde Morgenkjole samledes højt oppe under Brystet af et sort glinsende Læderbælte, paa Gulvet bag ved hende laa en