Side:Mogens og andre Noveller.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

47

Mogens.

snehvid Friseerkappe, hendes store, meget blonde Haar hang i et højrødt Natnet.

»Du er noget bleg efter Sviren igaar,« var det Første, Mogens sagde.

»Godmorgen,« svarede hun, og rakte, uden at vende sig, Haanden og de Blomster, hun havde i den, henimod ham. Mogens tog en af Blomsterne. Laura drejede Hovedet halvt om imod ham, aabnede Haanden lidt og lod Blomsterne i smaa Partier falde ned paa Gulvet. Saa gav hun sig igjen til at sysle med Vasen.

»Syg?« spurgte Mogens.

»Træt.«

»Jeg spiser ikke Frokost hos Dig i Dag.«

»Ikke!«

»Vi kan heller ikke spise til Middag sammen.«

»Du skal fiske?«

»Nej! — Farvel!«

»Naar kommer Du igjen?«

»Jeg kommer ikke igjen.«

»Hvad skal nu det sige?« spurgte hun, rettede paa sin Kjole, kom hen til Vinduet og satte sig paa Stolen der.

»Jeg er med af Dig. — Det er det Hele.«

»Nu er Du ond, hvad er der i Vejen? hvad har jeg dog gjort?«