48
Mogens.
»Ingenting, men da vi hverken ere gifte eller gale af Kjærlighed til hinanden, kan jeg ikke se, at der er noget Mærkeligt i, at jeg gaar min Vej.«
»Er Du jaloux?« spurgte hun ganske sagte.
»Paa En som Dig! Vorherre bevare min Forstand!«
»Men hvad skal det sige Altsammen?«
»Det skal sige, at jeg er træt af din Skjønhed, at jeg kan din Stemme og dine Bevægelser udenad, og at hverken dine Luner eller din Dumhed eller din Listighed kan more mig mere. Kan Du saa sige mig, hvorfor jeg skulde blive?«
Laura græd. »Mogens, Mogens, hvor kan Du nænne det! O, hvad skal jeg, skal jeg, skal jeg, skal jeg gjøre! Bare bliv i Dag, bare i Dag, Mogens, Du maa ikke gaa fra mig.«
»Aa, det er jo Løgn, Laura, Du tror det ikke engang selv; det er ikke, fordi Du gjør saa forskrækkelig ad mig, at Du er bedrøvet; det er blot lidt Befippelse over Forandringen, Du er ængstelig for en Smule Forstyrrelse i dine daglige Vaner. jeg kjender det saa godt, Du er ikke den Første, jeg er bleven kjed af.«
»O, bliv bare hos mig i Dag, saa skal jeg
