50
Mogens.
Han rakte Haanden til hende, men hun holdt Hænderne paa Ryggen og klynkede: »nej, nej, ikke Farvel! ikke Farvel!«
Mogens løftede Persiennen, gik et Par Skridt tilbage og lod den falde ned for Vinduet. Laura bøjede sig hurtigt under den udover Karmen og bad: »kom hen til mig! kom og ræk mig din Haand.«
»Nej.«
Da han var kommet noget bort, raabte hun klagende: »Farvel! Mogens.«
Han vendte sig mod Huset med en let Hilsen. Saa gik han videre: »og saadan en Pige tror endnu paa Kjærligheden! — nej, hun gjør ikke.«
Ude fra Havet trak Aftenvinden ind over
Landet, og Marehalmen svang sine blege Aks og
løftede lidt paa de spidse Blade, Sivene duvede,
Klitsøen mørknede af tusinde fine Furer, og
Aakandebladene rykkede uroligt i deres Stilke.
Saa tog Lyngen til at slaa med de dunkle Toppe,
og paa Sandmarkerne svajede Rødknæet lede-