55
Mogens.
»Sig mig,« vedblev Jægersmanden og saae til Siden, som om han søgte Noget, »De har været her et Par Dage, og jeg har gaaet og undret mig over Dem, men er ikke kommet i Dem paa nær Hold før nu; De gaar og driver saa alene omkring, hvorfor har De ikke set op til os? og hvad i Alverden forslaar De Tiden med? for De gjør jo ikke Forretninger her i Egnen?«
»Nej, jeg ligger her for min Fornøjelse.«
»Ja det er her rigtignok Meget af,« udbrød den Fremmede og lo, »gaar De ikke paa Jagt? har De ikke Lyst til at følge med mig? jeg skal alligevel ned til Kroen og have nogle Hagl, og medens De gjør Dem i Stand, kan jeg gaa over og skjælde Smeden ud. Naa! De gaar med?«
»Ja gjærne.«
»Men det er sandt — Thora! har De ikke set en Pige?« han sprang op paa Diget, »jo der gaar hun, det er min Kousine, jeg kan ikke præsentere Dem for hende, men kom, lad os gaa efter hende, vi have væddet, nu kan De være Dommer; hun skulde have været paa Kirkegaarden med Hundene, og saa skulde jeg gaa forbi med Bøsse og Taske og maatte hverken kalde eller fløjte, og dersom Hundene saa allige-
