11 Capitel.
Nu vil jeg, Nephi, tale Noget om de Orb, som jeg har skrevet, hvilke ere blevue talede ved Efaiæ Mund. See, Efaias talede mange Ting, som vare svære for mit Folk at forstaae; thi de kjende ikke Prophetiens Viis iblandt Joderne. Thi jeg Nephi har ikke fortalt dem Meget om Jødernes Viis; fordi deres Gjerninger vare Mørkheds Gjerninger, og deres Handlinger vare Weber- nggeligheds Handlinger. Hvorfor jeg friver til mit Folk, til alle dem, som herefter fulle bekomme disse Ting, som jeg friver, at de maae fjende Guds Domme, at de tomme over alle Folk, i Overeensstemmelse med det Orb, som han har talet. Derfor lot, ò mit Folk, som er af Israels Huns, og giv Agt pas miue Ord; thi endßjøndt Efaiae Ord ikke er tydelige for Eder, faa ere de dog tydelige for alle dem, som ere fyldte med prophetist Uand. Men jeg giver Eder en Spaadom efter den Aland, som er i mig, hvorfor jeg skal spaae efter den Eenfoldighed, som har været ved mig fra den Tid, jeg kom ud af Jerus falem med min Faber; thi see, min Sjæl glæder sig ved, at være ligefrem imod mit Folk, at de maae lære; fa, min Sjæl fuder ogsaa Bebag i Efaiae Ord, thi jeg kom ud fra Jerusalem, og mine Dine have seet, hvad der an- gaaer Jøderne; og jeg verd, at Joderne forstaae Prophe ferne, og der er intet andet Folk, som forstaaer de Ting, som vare talte til Joderne, saa vel som de, uben de ere underviste efter Jødernes Wiis. Men see, jeg Nephi har ikke undervist mine Børn efter Jødernes Wiis; men fee, jeg har selv boet i Jerusalem, hvorfor jeg fjender Egnene rundt omkring; og jeg har talet til mine Børn om Gude Domme, som ere ffete iblandt Joderne, og om alt Det, som Esaias haber talet, og jeg friver det ikke. Men ſee, jeg friver min egen Prophetic, efter min eens foldige Viis; hoori jeg veed, at intet Menneske kan_fare vild; alligevel, i de Dage naar Efaie Spaadomme Bulle vorde opfyldte, fulle Menneskene vide med Vished, ja, paa de Tider, paa hvilke de fulle flee; derfor ere de af Bigtighed for Menneskens Vøru, og han, som tænker, at de ere det ikke, til ham vil jeg tale i Særdeleshed, og indskrænke Ordene til mit eget Folk; thi jeg veeb, at de ville blive af stor Bigtighed for dem i de sidste Dage; thi paa hin Dag flulle de forstaae bem; altsan, til deres Bedste har jeg frevet dem. Og som een Slægt er bleven delagt iblandt Jøderne, paa Grund af Uretfærdighed,
